Billig Fitness – dyr for kroppen?

Instruktion er vigtig – hvis du vil undgå skader

Jeg blev lige inspireret af en artikel i går i BT, hvor Chris MacD og fysioterapeut Flemming Enoch beskriver vigtigheden af god instruktion (læs her tidligere blog om kvalitet i træningen). For selv om al træning er god træning så kan manglende instruktion føre til unødige skader (læs om de typiske træningsfejl her). Ifølge Chris MacD kan fitnesstræning sammenlignes med at køre bil – det kræver et kørekort, og desværre er instruktionen mange steder sparet væk for at holde prisen nede. Er du begyndt at træne, og gør du det forkert, kan det ifølge Chris McD være svært at ændre. “Din hjerne og dine nervebaner husker præcis, hvordan du laver en bestemt øvelse, når du har lavet den et par gange. Så det er enormt vigtigt, at du laver øvelsen rigtigt fra start med den rigtige teknik.” Flemming Enoch fra fitnesskæden FYSIQ påpeger, at udbyttet af træningen også afhænger af en god instruktion. “En ting er risikoen for skader, men lige så vigtigt er det at du får det optimale ud af den tid du bruger i træningscenteret. For rigtig mange mennesker er tiden en vigtig faktor og med selv små ændringer kan man gøre træningen sikker og samtidig øge udbyttet”.

Så er du begynder i træningscenteret, så benyt dig af muligheden for at få nogle erfarne øjne til at kikke med, og har du en lang træningsbaggrund så husk at få tjekket op på din træning, så du ikke hænger fast i dårlige vaner.

Husk det er DIN TRÆNING

Læs artiklen i BT

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar