Guld i idrætsfysioterapi

Vi vandt guld på verdenskongressen for fysioterapi i Amsterdam.

Sune Dandanell Jørgensen præsenterede et fælles forskningsstudie på verdenskongressen i fysioterapi, som netop er afholdt i Amsterdam, og det resulterede i en 1. præmie for vores projekt om gigtmedicinens konsekvenser ved hård træning.

Vores projekt viser, at det kan have konsekvenser for dine sener, hvis du indtager gigtmedicin og træner samtidig! Hård træning medfører nemlig en nedbrydning af dit senevæv i timerne efter den hårde træning. Dette vil normalt genopbygges i løbet af 48-72 timer, og hvis vi fortsætter med at træne, opnår vi et stærkere senevæv. Problemet for mange idrætsfolk er imidlertid, at de spiser gigtmedicin for at tage smerterne ved træningen eller på grund af småskader. Det er uhensigtsmæssigt, fordi indtag af gigtmedicin ser det ud til, at hæmme genopbygningen af senevæv.

Med præsentationen af disse forskningsresultater blev Sune og projektet nomimeret blandt de 7 mest nyskabende forskere/projekter indenfor kategorien Sportsfysioterapi på verdenskongressen, hvor flere end 5000 fysioterapeuter deltager. Efterfølgende fik projektet og Sune tildelt 1. præmien af “The International Federation of Sports Physical Therapist.” Stort tillykke til Sune!!!

Baggrunden for studiet

Gigtmedicin anvendes traditionelt til at behandle inflammatoriske sygdomme med. Gigtmedicin, som kan købes som håndkøbsmedicin, er imidlertid også en meget anvendt måde at dæmpe muskelsmerter på efter hård træning. Mange behandler endda deres seneskader med gigtmedicin selv om, der ikke er tegn på inflammation ved disse skader (læs mere her). Gigtmedicin fungere ved at dæmpe eller helt fjerne inflammationen i vævet. I andre forsøg har vi på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital vist, at træning resulteret i en let akut inflammation umiddelbart efter et træningspas, og spørgsmålet er, om denne inflammation i virkeligheden er en forudsætning for tilpasningen og reparationen af senevævet efter træning. Hvis dette er tilfældet, er det således uhensigtsmæssigt at hæmmede eller helt fjernede den akutte inflammation.

Gigtmedicin ser ud til at hæmme vævets tilpasning

Resultatet fra studiet tyder på, at akut inflammation er vigtig for at opnå en optimal opbygning af senevævet efter træning.

Fysioforskning

En gruppe forsøgspersoner indtog enten gigtmedicin eller placebo fra 7 dage før til tre dage efter et hårdt træningspas. Figuren ovenfor illustrerer, at nydannelsen af senevæv ser ud til at være markant nedsat som følge af gigtmedicinen (se mere her).

Anbefalingerne fra studiet er, at man skal passe på med at indtage gigtmedicin og træne samtidig.

Se posteren som blev præsenteret i Amsterdam

Læs abstract fra artiklen

, , , ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. NSAID hæmmer heling af senevæv | Henning Langberg - 21. juli 2011

    […] tidligere omtalt har vi fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital vist at indtag af NSAID hæmmer […]

  2. Et kik ind i World of Physical Therapy anno 2011 | Henning Langberg - 23. august 2011

    […] Du har også mulighed for at finde det abstract, som udløste en “guldplacering” til forskning fra vores gruppe (klik her). […]

Skriv et svar