HVI oplæring i London

En super spændende dag i London!!!

Det er vildt – jeg sidder i 10.000 meters højde og skriver denne blog (blir man så medlem af 10.000 meters klubben?). Som noget nyt tilbyder Norwegian nemlig, at man kan gå på nettet, mens man flyver – vildt spacy men en god service!

Nå, men emnet for bloggen er HVI. Jeg har i dag været hos dr. Otto Chan sammen med lægerne Anders Boesen og Morten Boesen, kendt fra bl.a. FC København, hvor de udgør lægeteamet. Anders Boesen er desuden phd studerende hos mig på Institut for Idrætsmedicin. Målet var at lære at foretage injektioner efter HVI metoden, så vi kan starte forskningsprojektet omkring denne metode op i starten af det nye år.

Det blev en rigtig spændende dag med Otto Chan. Det var unikt at få mulighed for at se dr. Chan behandle. Programmet var fyldt med patienter med seneskader af forskellige typer. Der var top idrætsfolk på vej mod OL2012, ældre patienter med gamle skader, knæpatienter, skulderpatenter og masser af Achillessene patienter. Det unikke var desuden at være med til at behandle disse patienter under supervision af dr. Chan. Han delte ud af alle de små fif, der gør hele forskellen, når HVI skal lægges. Det viser sig, at være afgørende, hvordan injektionsnålen vendes i forbindelse med HVI, at det betyder noget, hvornår væsken sprøjtes ind, hvor hårdt HVI indsprøjtes mm. Men nu er detaljerne på plads, og vi er klar til at skyde projektet igang i januar måned. Jeg prøver at lægge en video op i morgen – og fortæller lidt om de andre videnskabelige forsøg, som vi fik opstartet i dag. Mega spændende.

Hold dig opdateret her på bloggen.

God træning – DIN TRÆNING

, , ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. Sådan foregår HVI – fede billeder af procedure og effekt på Ultralyd | Henning Langberg - 16. december 2011

    […] Tidligere på ugen var jeg hos Dr. Otto Chan og diskuttere fremtidige forskningsprojekter og blive oplært i HVI (High Volume Injection) metoden (læs mere her). […]

Skriv et svar