Så prøver jeg det – high volume injections

I forbindelse med mit forskningsbesøg på Queen Mary Universitet blev jeg inviteret til at se, hvordan radiolog Otto Chan behandler Achillessene tendinopatier. Jeg har tidligere skrevet om behandlingen her på siden (se her). Desværre var der ikke patienter med Achillessene irritation i går, så i stedet for måtte jeg selv lægge dårlig Achillessene til. Jeg har i gennem det sidste år døjet med Achillessene irritation i højre Achillessene. Jeg skal nok supplere med flere billeder senere, men her kort om oplevelsen. Efter grundig ultralyd scanning, hvor det var tydeligt, at senen var syg (tykkelse: 9.6mm, Doppler grade 4-5), fik jeg sprøjtet 50 ml væske ind omkring senen. Det gjorde “jævlens” ondt, men eller ok. Senen og dele af underbenet blev mærkeligt følelsesløst, og det strammede helt op i læggen, men eller var det en lettelse i senen. Hele aftenen har senen været smertefri, og her til morgen er der en kraftig stramhed omkring muskelseneovergangen, men ellers fint. Bliver meget spændende at følge i de næste dage.

Læs mere om metoden her

OBS: Vi afholder kursus omkring teknikken og seneproblemer generelt fredag d. 14. oktober 2011 fra 10-16 på Metropol København (tilmeld dig på henninglangberg@gmail.com – og se mere under kurser)

Ellers har dagen i går budt på første microdialyse eksperiment i et spændende samarbejde med Queen Mary Universitetet her i London. Vi foretog den formegentlig første microdialyse analyse i UK overhovedet på et par knæsener i går, og alt gik fantastisk glat. Mere om det når vi får publiceret data.

, , , , ,

6 Responses to Så prøver jeg det – high volume injections

  1. henninglangberg 18. august 2011 at 13:08 #

    Tommy Rønning:
    Hvori består det revolutionerede i HVI? Såvidt jeg lige kan se med mit utrænede øje, sprøjter man saltvand, hydrokortison og et smertestillende stof ind.

  2. henninglangberg 18. august 2011 at 13:08 #

    Henning Langberg:
    Der indsprøjtes 50 ml ultralyds vejledt – det er langt mere end normalt – og der er kun minimal koncentration af steriod – formegentlig er det ikke en
    gang nødvendigt. Den store volumen bryder alle adhærencer hele vejen op
    mellem sene og parasene – samt muskel – du kan følge det på video når det indsprøjtes – se vildt ud – jeg prøver at skaffe videoen fra da jeg fik det foretaget. Det spænder hel vildt men føles godt samtidig.

    men kom den 14. oktober og bliver klogere på teknikken og alt omkring seneskader. Det bliver en meget informativ dag på Metropol i København.

  3. Morten Richardt 19. november 2011 at 0:22 #

    Hej Henning,

    Sikke en spændende side. Har selv problemer med akillessenen og har prøvet et hav af tiltag de sidste godt 1 1/2 år. Desværre har selv eccentriske og de tunge vægttræningsøvelser ikke haft den ønskede effekt. Er det muligt at få en high volume injection nogen steder i DK?

Trackbacks/Pingbacks

  1. ME-Move – hybrid mellem en cykel og en stepmaskine | Henning Langberg - 11. august 2011

    […] (under comments). I den forbindelse kan jeg lige tilføje, at det går godt med min Achillessenen (se hvordan jeg blev behandlet i England klik her – mere om behandlingen klik […]

  2. Smerten sidder i senevævet | Henning Langberg - 18. august 2011

    […] irritation som jeg ikke kunne komme over. Som du måske tidligere har læst her på bloggen (klik her), fik jeg i juli en behandling med High Volume injection – og tilsyneladende med rigtig god […]

  3. Har du kronisk ondt i Achillessenen/knæsenen? unik mulighed for behandling | Henning Langberg - 11. oktober 2011

    […] Se mere om behandlingen her. […]

Skriv et svar