Silikone ….muskler – noget andet end du tror

Silikonemuskler kan nu fremstilles, men det bliver nok ikke i morgen du kan få skiftet baglåret ud, når du får en fibersprængning!!

Danfoss PolyPower producerer disse kunstige silikonemuskler. Idéen er at kopiere principper, som vi kender fra menneskeligt muskelarbejde. Det er at skabe “kunstige muskler” ved at sætte strøm til polymerer, der under påvirkning fra strømmen udvider sig og trækker sig sammen. Ideen er ikke ny. Men nu kan de kunstige muskler produceres på samlebånd og masseproduktion er forudsætningen for, at teknologien kan blive kommercielt interessant.

Via avanceret computerelektronik, svarende til centralnervesystemet funktion i mennesket, styres “silikonemusklerne”, og således kan de kunstige silikonemuskler udføre forskellige opgaver i f.eks. elektriske apparater. Den gummiagtige film kan i princippet bruges alle steder, hvor der er behov for at skubbe, trække, bevæge eller føle. Listen over mulige anvendelser er lang og omfatter alt fra blodomløbsregulerende manchetter til ventiler, højtalere og vindmøller. For tiden arbejdes der på at optimere den kunstige muskel, så den kan generere mest mulig kraft pr. kvadratcentimeter.

Super spændende – men husk at hold dine egne muskler vedlige – der går et par måneder før du kan få Silikonemuskler :-)

God træning – DIN TRÆNING

,

No comments yet.

Skriv et svar