Smerten sidder i senevævet

henning langbergJeg stødte lige på denne phd afhandling fra 2009 fra Ålborg, og synes du skal læse denne phd, hvis du er interesseret i emnet omkring sensibilisering af senevæv.

Senevæv er jo ofte udsat for skader, og ofte bliver disse skader kroniske med lange perioder med nedsat funktion og smerter. Andre steder på bloggen kan du læse, hvad du skal gøre ved smerterne (se behandling af seneskader – klik her), og du kan finde videoer der instruerer dig i behandlingen. Men til trods for disse behandlingstyper er der fortsat en lang række seneskader, som vi ikke kan behandle i tilfredsstillende grad. Måske skyldes dette den sensibilisering, som nedenstående phd omhandler.

Personligt gik jeg jo længe med en Achillessenen irritation som jeg ikke kunne komme over. Som du måske tidligere har læst her på bloggen (klik her), fik jeg i juli en behandling med High Volume injection – og tilsyneladende med rigtig god effekt. Jeg er ihvertfald nu (7-9-13) tilbage og træner igen. Om indsprøjtningen af den megen væske (50 ml) har nulstillet vævet og brudt nogle adhærence, ved jeg ikke, men positivt er det. Jeg henter eksperterne omkring senebehandling og denne injektions teknik til Danmark d. 14. oktober, så husk at meld dig til (henninglangberg@gmail.com), hvis du vil vide mere om dette emne.

Her er abstractet fra afhandlingen:

Dansk sammenfatning: I dette Ph.D.-studie undersøges de sensoriske symptomer relateret til eksperimentel smerte for sene-, fascial og muskelvæv. Det er blevet fastslået, at følsomheden overfor hyperton saltvandsopløsning er større i senevævsstrukturer end i muskelvæv (studie I, II og III). Dette er klinisk relevant, da det tyder på, at bidraget fra senevævs- og fascialstrukturer til den klinisk udbredte term ”muskelsmerte” bør undersøges grundigt. Forøget mekanisk følsomhed i senevæv ved eksperimentel smerte (saltvandsopløsning, glutamin og capsaicin) er muligvis ikke resultatet af periferisk følsomhed (studie I og IV), men i stedet kan der forekomme en central summering mellem den påførte smerte og de mekaniske stimuli, der fører til en lavere mekanisk smertetærskel. Dette kan være vigtigt, da kroniske smertepatienter sandsynligvis er disponeret for at udvise en central smertefølsomhed overfor smertebehandlingsmekanismer, og derfor bliver den normale mekaniske følsomhed under disse forhold som regel stærkt påvirket af de centrale mekanismer. Samtidig kan der konstateres en manglende inflammatorisk proces i disse patienter (med mulig efterfølgende mangel på de periferiske følsomhedsstoffer), og derfor bør den centrale mekanisme for mekanisk følsomhed undersøges nærmere i fremtidige smertestyringsstrategier. Senestrukturer i sig selv er muligvis ikke følsomme overfor akut induktion af DOS (studie III). Derimod er det blevet demonstreret, at seneforbindende væv viser en forøget følsomhed under sensitive forhold af DOS og må derfor betragtes som stedet, hvor DOS-effekten viser sig ved gentagne excentriske øvelser. Dette kan give et indblik i den ødelæggende effekt ved gentagne excentriske øvelser, der kan betyde, at det forbindende væv må være udsat for et unormalt stort stressniveau under kontraktion, (hvilket bevirker, at det bliver sensitivt), når de myofibrillare kontraktionsmekanismer bliver ineffektive. Desuden er refereret smerte ofte mere anerkendt for DOS-konditioner (sammenlignet med før DOS) i relation til stimuli af tilsvarende smerteintensitet som den før-DOS-inducerede (studie II). Slutteligt er det påvist, at funktionelt glutamin og TRPV1-receptorer er funktionsdygtige i senevæv (studie IV), og der forekommer reaktionsmoduleringer mellem disse receptortyper. Derfor bør disse receptorer undersøges i klinisk senevævssmerte. På nuværende tidspunkt er det ikke påvist, (men det er bestemt værd at undersøge), om aktivitetsmodulation i begge disse receptortyper kan opnås ved udvikling af antagonist er rettet mod NMDA-receptorer i kliniske situationer. Denne Ph.D. afhandling belyser nogle af de mekanismer og karakteristika for smerte i menneskets sene-, fascial- og muskelvæv. Resultaterne har speciel betydning for behandling og mulig forebyggelse af senevævssmerter.”

Og link til hele afhandlingen

, , ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. Fascier og Achillessene smerter – sådan hænger det sammen | Henning Langberg - 13. oktober 2011

    […] omkring fasciers forløb og funktion. En af de slids de viste, har inspireret mig i forhold til de smerter, der forsat findes i vævet i den kronisk irriterede […]

  2. Rasmus Henning – nu med High Volumen Injection | Henning Langberg - 20. november 2011

    […] Rasmus Henning har gennem længere tid haft problemer med sine Achillessener og knæ, men nu er han blevet behandlet med High Volumen Injection. High Volumen Injection blev første […]

Skriv et svar