Her kommer anden del af træningsprogrammet til øgning af styrke for triathleter og cykelryttere.
Det er bare at gå i gang – men husk at fokusere på den gode kvalitet – QRM. For at øge belastningen på muskulaturen specielt i den eccentriske fase (muskelkontraktion under samtidig forlængelse) kan du løfte vægten op med to ben og sænke langsomt med skiftevis det ene og det andet ben. Det øger belastningen og stimulerer derfor til ekstra styrkefremgang.
God træning – DIN TRÆNING
Hej Henning
stor fan af at der er styrketræning på programmet til udholdenhedsatleter. Jeg forstår dog ikke behovet for at bruge maskiner, når nu der er mulighed for at arbejde med frivægte. Og specielt når det er en som er på landsholdet, så burde man mene at motivationen var der til at lære reelle frivægtsøvelser som squat/front squat, dødløft og lunges. Eller måske endnu bedre, at få gang i Kettlebellsne. I min optik lang overlegen, i forhold til hvad enmaskine til 30.000,- nogensinde kan give.
Kære Thomas,
Jeg er helt enig i, at frivægte er en rigtig godt progression i den tunge vægttræning, da frivægtstræning stiller krav til stabiliteten omkring ledene og derfor stimulerer vævet funktionelt.
Jeg har derfor allerede optaget frivægts øvelser med Esben Hougaard sidst jeg var på La Santa, så “Styrketræning til triathleter del 3 og 4” består af squat med frie vægte – så glæd dig.
Jeg mener imidlertid, at maskinøvelser kan være en udemærket måde at træne specifik tung styrke. Samtidig er det lettere at gå til end frivægtstræning, hvorfor denne type træning lettere kan passes ind umiddelbart efter udholdenhedstræningen uden, at det tager for lang tid.
Jeg mener også at det er “mere sikkert” at træne i maskiner, når muskulaturen er udtrættet, og derfor egner denne træningsform sig godt som sidste del af kombinationstræning, hvor muskulaturen netop kan være udtrættet af den forudgående udholdenhedstræning.
Men glæd dig – frivægtstrænings eksemplerne er på vej.