Tendon research group

Så er jeg vel hjemme fra en lang krævende dag i London. Det blev til et super spændende besøg hos phd. Peter Malliaras på Mile End Hospital/Queen Mary’s School of Medicine and Dentistry. Vi fik planlagt en række konkrete projekter omkring, hvordan Achillessenen og knæsenen påvirkes af forskellige typer belastning/træning. Fakultetet har tildelt en række nye phd stipendier til Instituttet, hvilket forhåbentlig betyder, at en række af de projekter, vi lagde grunden til, bliver sat i værk i efteråret. Men det er fortidligt at løfte sløret for detaljerne endnu.

I tillæg ønsker Peter Malliaras gruppe at anvende Microdialyse teknikken til måling af forskellige processer i knæ og Achillessener i løbet af sommeren. Jeg har arbejdet rigtig meget med Microdialyse og i al beskedenhed opfundet en ny måde, der gør det muligt at måle på proteinkoncentrationer bl.a. som et udtryk for nydannelse af senevæv. Det er lidt langhåret at komme ind på her, men det har givet nogle rigtig spændende resulater.

Jeg holdt et foredrag og demonstrerede efterfølgende teknikken – først på et ko-ben og siden ved at lægge en microdialyse membran ind foran knæsenen på Peter Malliaras. Nu har gruppen fået de første erfaringer med metoden og kan henover sommeren sætte forsøg op. Jeg vender tilbage til London i Juli og arbejder videre med projektet.

Udover ovenstående har Peter og jeg udarbejdet en database omkring Achillessene problemer. Databasen er nu så langt, at de første data kan blive langt ind i løbet af de næste par uger. Ideen med databasen er, at alle Achillessene patienter (og de ser mellem 4-500 om året på Queen Marys) skal registreres. Derudover skal andre grupper involveres (heriblandt Bispebjerg), og alle data skal samles i en database. Informationer fra databasen skal lære os noget om, hvordan Achillesene irritation opstår. Men mere om det om et års tid :).

Alt i alt et utroligt udbytterigt besøg i London. Hvis du vil læse lidt om Peters Malliaras forskning, har du her adgang til det foredrag, han holdt i Barcelona i efteråret 2010.

, , ,

2 Responses to Tendon research group

  1. Peter Malliaras 22. maj 2011 at 13:20 #

    Great to have you over Henning. Was really amazing to have an insight into your experience and we look forward to some exciting collaborations together.

    Nice blog- keep up the good work and see you in London in the Summer.

    PS, my knee is still feeling fine after your microdialysis technique last week!

Trackbacks/Pingbacks

  1. Stort symposium om behandling af seneskader – 14/10 – tilmelding NU | Henning Langberg - 8. september 2011

    […] den australske fysioterapeut phd og forsker Peter Malliaras og Otto Chan fra Queen Mary Hospitalet I London. Her har de specialiseret sig i behandling af seneskader, og de er tilknyttet en række af […]

Skriv et svar