Triathleter træner styrke – gør du?

henning langbergI en netop offentliggjort artikel har man spurgt godt 400 triatleter om, hvordan de træner og forbereder sig op til konkurrence (sprint, Olympic, half Ironman, eller Ironman distancen). Spørgeskemaet bestod af 55 spørgsmål, og svarene giver et godt indblik i hvordan triatleter træner. Jeg har medtaget den vigtigste tabel herunder. Tag et grundigt kik på den og se på, hvordan disse triatleters forbereder sig til konkurrence.

Som du kan se af tabellen, deltager de fleste af de triatleter, der har svaret på spørgeskemaet i de korte distancer. Det påvirker måske svarene. Det kunne være sjovt at lave en tilsvarende undersøgelse omkring deltager på Ironman distancen alene, og se om resultater vil være de samme. Men hav det blot i tankerne, når vi gennemgår indholdet af tabellen.

Det fremgår, at den hyppigste træningsbaggrund for både “tri-mænd” og “tri-piger” er løb.

Tiltrods for dette opfatter flest mænd cykling, som deres stærkeste disciplin. Tankevækkende. Startede de med triathlon, fordi de ikke slog til som løbere, eller er det sidst på karrieren? Spørgsmålet er også om dette skyldes, at de fleste mænd ender med at bruge mest tid på cyklingen? Samlet set er cyklingen jo også den del af konkurrencen, der tager længst tid, men det er jo sjældent den disciplin man vinder på!!!

Hos pigerne er “stærkeste” disciplin fordelt ligeligt mellem de tre disipliner.

I relation til tidligere blogs omkring brug af styrketræning i udholdenhedsidræt, er det interessant, at

  • 61 % af mændene supplerer træningen med styrketræning!!!
  • hele 66% af pigerne gør det!!

Imponerende og lidt overraskende.

Så mit spørgsmål til dig er derfor – bruger du styrketræning, som del af din træning op til udholdenhedskonkurrencer (løb, cykelløb eller Triathlon konkurrencer)? eller er du bag efter på det punkt.

Jeg regner med, at jeg i løbet af efteråret lykkes med at invitere en af de bedste forskere indenfor styrketræning og koblingen til præstation her til Danmark for at give et foredrag omkring emnet. Jeg lover det bliver en aften med fokus på “hvad gør jeg” og krydret med masser af konkrete råd.  Men mere om det senere.

Indtil da – suppler din udholdenhedstræning med styrketræning – læs her om hvordan du gør (klik her), samt om hvordan du skal time træningen (klik her)

og husk – det er DIN TRÆNING – dit ansvar

Læs artiklens abstract her

, ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. Sådan træner du styrke som cykelrytter eller triathlet – effektivt | Henning Langberg - 11. september 2011

    […] Undersøgelser viser at triathleter styrketræner […]

  2. Tør du forlade DIN comfort zone? | Henning Langberg - 18. september 2011

    […] skal gå i fitness center sammen med alle de trænede. Når den inaktive skal begynde at løbe. Eller når svømmeren, der er blevet triathlet “glemmer” at løbe og cykle, og i stedet …(Jeg arbejder selv på at blive bedre til svømning for øjeblikket, og puha det er ikke min […]

Skriv et svar